Spil med

Jernbaneorkestrene spiller i DSB uniformer. Alle er amatører. Orkestrene er ikke kun for DSB-ansatte. Vi har mange medlemmer som kommer fra andre erhverv. Medlemmerne er i alle aldre og af begge køn. I alt spiller ca 260 amatørmusikere i vore 9 orkestre. Jernbaneorkestrene har forskellig størrelse.

Medlemmernes musikalske niveau er forskellig. Men generelt set har orkestrene et musikalsk højt niveau, hvilket de mange arrangementer i såvel ind - som udland er et udtryk for. Orkestrene har endvidere et virkeligt godt socialt samvær, og at vi morer os, og har det godt, viser det forhold, at der i alle orkestre er medlemmer med betydelig anciennitet.

Kan du spille på et instrument eller er du interesseret i at lære at spille på et instrument, så er du velkommen i et af vore orkestre. På orkestrenes hjemmesider kan du se hvornår og hvor de øver, og du er altid velkommen til at kontakte orkestrets formand eller et bestyrelsesmedlem.

Hvis du ikke selv har et instrument, vil de fleste orkestre være i stand til at låne dig et.

Vi glæder os til at se dig.